DKK-Helen aktivitet 3: Karina, Ilona og Doris


Vores praktiske forløb indeholder kirkebesøg, gækkebrev, påskeklip og påskefrokost for sfo-børn i alderen 6-8 år

Vi har valgt at have fokus på den praktiske del af traditionerne, og kulturen omkring pynt, skrive gækkebreve, påskefrokost og hyggeligt samvær.

Vi har en oplevelse af at mange familier i dag ikke gør så meget ud af disse traditioner, men at disse dage bare bliver regnet som ekstra feriedage. Vi vil derfor gerne være med til at holde traditionerne ved lige og videregive dem til børnene.

Vi mener både det antropologiske og det æstetiske kulturbegreb vil blive anvendt i dette forløb. Det antropologiske ved at få en snak i gang omkring hvad er påske, hvorfor holder vi fri i disse dage, hvilke traditioner forbinder vi med påsken og hvilke oplevelser har de omkring påsken. Det æstetiske ved aktiviteterne i det praktiske forløb.

Vi vil arbejde med kultur for børn og med børn, da vi har planlagt nogle faste aktiviteter, som børnene er med til at udføre.

Forløbet vil strække sig over de sidste 14 dage op til påske.

Vi vil starte forløbet med historiefortælling omkring påsken, hvorfor vi holder fast i denne tradition og bagefter kan børnene fortælle hvilke oplevelser de har haft med påsken.

De næste 2-3 dage går vi i gang med påskeklip, hvor børnene klipper og klistrer pynt til SFOen og hvis de har lyst kan de lave pynt til at tage med hjem. Der er også mulighed for at så karse i mælkekartoner.

Når der pyntet går vi i gang med at lave gækkebreve, børnene vælger selv hvem de vil lave disse til.

Vi laver en aftale med sognets præst, at vi besøger kirken en af dagene og præsten fortæller om kirkens påsketraditioner.

Som afslutning holder vi en påskefrokost, hvor forældre også inviteres. Dagen før frokosten koges æg og disse males og pyntes, nogle af børnene vælger denne aktivitet imens andre tager ud for at handle ind.. Den såede karse serveres også til frokosten. På dagen hvor frokosten afholdes er børnene med til borddækning og pyntning, der gås en tur i skoven og der klippes grene, som kan stå på bordet.

I alle dagene under forløbet vil der være historiefortællinger, sanglege, rim og remser som har forbindelse til påsken.

Kilde: En forenklet fremstilling af P. Duelund ”Den danske kulturmodel. En idepolitisk redegørelse”, 1995

Æstetisk kulturbegreb: Her lægges der vægt på, at der skabes kunst og kultur på et højt niveau. Man forventer kvalitet – men der er kun nogle få, der bestemmer, hvad der er passeligt og hvad der kan eller ikke kan accepteres som kulturelt. Der er mange der kun er passiv deltager her – ”brugere” måske. Idet der kun er få, der skaber. Men de deler gerne deres værker med andre, fx via udstillinger, musik, bøger, osv.

Antropologisk kulturbegreb: Er et meget bredt begreb, da det i modsætning til det æstetiske kulturbegreb siger, at der er kultur overalt, hvad angår det enkelte individs liv, det sociale fællesskab og samfundet overordnet.

Kultur for børn – tilpasset aktivitet, måske didaktisk tilgang, fx børnesymfoniorkester opvisning, biograf, museer, der udstiller for børn

Kultur med børn – at skabe, med barnet. Deltage på samme højde. At gå sammen med barnet til symfoniorkestrets opvisning, der speciel er for børn.

Kultur af børn – børns egen produktion og aktiv deltagelse.

5 eksempler fra praksis:

Æstetisk kulturoplevelse: Tage en gruppe børn med på museum og se en udstilling om vikinger, derefter får børnene til opgave at male eller tegne noget de har set på besøget. Pædagogerne er styrende i forhold til opgaven.

Antropologisk kulturoplevelse: Lade børnene lytte til et stykke fortællende musik. Børnene får bagefter lejlighed til at tegne deres individuelle/oplevelser følelser de har fået ud af musikken. Børnene styrer selv tegneprocessen.

Kultur for børn: Teaterforestilling som er produceret og tilrettelagt i forhold børnenes alder.

Kultur med børn: En rundboldkamp, hvor pædagogen styrer ved at være f.eks. dommer og børnene spiller kampen.

Kultur af børn: En leg eller aktivitet som børnene selv igangsætter og gennemfører uden voksen indblanding.

Hvornår anvende det ene kulturbegreb frem for et andet.

Det er svært umiddelbart at svare på spørgsmålet, fordi kulturbegreberne jo eksisterer side om side. Det kommer altså altid an på, hvor man vil hen med en given aktivitet. Desuden kan man bruge mere end bare et kulturbegreb samtidigt. Det er vel vigtigt for det pædagogiske arbejde, at man prøver på at holde balancen, at vurdere og afgøre, hvornår man kan og vil bruge de forskellige kulturbegreber. At man kan give de bruger man arbejder med et så stort refleksions område som muligt, men selvfølgeligt ikke større end de kan overskue.

Karina, Ilona og Doris.


Opgave 1: Hvad er kultur for jer?

Hvad er kultur for jer?

Kultur er en sammensat helhed af skikke og opfattelser, som et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. De kulturelle mønstre spænder over et stort område fra hverdagens vaner, når det gælder mad ,klæder og måder at hilse på, til abstrakte symbolske udtryk som religion, knust, filosofi og videnskab.

Hvad er ikke kultur for jer?

For os er verden grundlæggende natur, og kultur er det, mennesket har påført verden der udover, på godt og ondt.

Derfor har vi meget svært ved at se hvad der ikke er kultur.

Hvad er dansk for jer? 


http://www.youtube.com/watch?v=nx8yjtO8zPg
http://www.youtube.com/watch?v=fGR5l5BibM
http://www.youtube.com/watch?v=7Ib0wrNK-ko


Her er henvisninger til tre sange, hvor de to første sange er sunget på hver sin måde nemlig ”I Danmark er jeg født” og den sidste er”den danske sang”. Disse sange er noget vi forbinder som en del af den danske kultur . Vores traditioner i forbindelse med jul og påske er for os typisk dansk.

Vores mad er kendt især vores rugbrød, frikadeller, wienerbrød , hotdog, flæskesteg m. m

Vores institutioner, samfund, H.C. Andersen, den lille havefrue, vi er et land med hav på næsten alle sider, vores kongehus osv.

Som pædagog kan man arbejde med at holde tradioner som jul, påske m. m ved lige, da det er en del af den danske kultur



Vores diskussioner.

Man er ikke kun pædagog på arbejde, man er også et menneske med sin egen personlighed og egne værdier, dette vil præge måden man holder traditioner i hævd.

De fleste har nogle helt personlige/private værdier som det ikke vil være hensigtsmæssigt at give videre til andre f.eks. en trosretning, madvaner.

Derfor bør pædagogen ikke altid påvirke med sine egne værdier.

Der er målgrupper som ikke har kultur, værdier og normer med sig og derfor kan man som pædagog videregive denne målgruppe mulighed for at danne egne kulturelle værdier, ved f.eks. at give dem forskellige oplevelser, som forbindes med dansk kultur og traditioner.

Pædagoger kan i nogle tilfælde møde modstand med mennesker med anden etnisk baggrund, fordi de ofte medbringer deres helt egne værdier og kultur fra hvor de oprindeligt kommer fra.



I lærerplaner hedder det Kulturelle udtryksformer og værdier i dagtilbud.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.

Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn

inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter,

der kræver fordybelse.

Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter

samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. kan bidrage til den kulturelle vækst.

Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers

sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige

Aktivitet 3 Doris, Ilona og Karina


I vores gruppe har vi overvejet at vores målgruppe skal være børn i SFO som er fra 6-12 år. Der kunne man arbejde med gyserhistorier, rim og remser, gåder, vittigheder og parodier. Vi ville lave emnedage, hvor vi ville give børnene medbestemmelse i forhold til emnevalg, men hvor vi som voksne sætter dagsordenen i forhold til udførelsen.

Man kunne afslutte emnedagene af med en evt. halloween fest, hvis man valgte gyserhistorie som emne. Ved dette styrker du barnets sociale kompetencer og barnets alsidige personlige udvikling. Børnene får også udviklet sproget igennem fortællingerne.

Vi kunne godt forstille os, at vi ville optage dette på video, så børnene som afslutning kunne se deres gåder m. m bliver fortalt.


Barnets alsidige personlig udvikling:

Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.

De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.

Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet.

Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.

Social kompetence:

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder.

Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme.

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente.

Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.

Sprog:

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtigt” er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer,øger muligheden for at blive forstået.

Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.

Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.

Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en

mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen.

Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne.

Børns mundtlige legekultur.

Resume:

Legekultur som begreb defineres som "børns æstetisk symbolske udtryksformer". Begrebet er en meningsfuld analytisk ramme at forstå børns mundtlige udtryk og genrer inden for.

Familien har betydning for børns mundtlige legekulturelle former, de er med til at skabe glæde ved leg med sproget. Medierne har også betydning, da de også er en del af samspillet.

Fortællingen er en grundform for børns måde at forstå sig selv og omverdenen på. Den mundtlige leg udtrykkes ved manipulation af elementer og relationer på alle lingvistiske niveauer - fra lyd og ord over sætning til kommunikation og situation. Deltagelse i mundtlig humor forudsætter kompetencer inden for tre systemer: et sociokulturelt, et lingvistisk og et poetisk, der ofte fungerer i samspil.

Gådeformen har flere tusind år bag sig. I dag bruges det mest af mindre børn.
I gyserfortællinger hentes indholdet bl.a. fra traditionsstof, medieråstof (bøger, film, computerspil) og i nogle tilfælde private fantasier, der fortælles i fiktiv form, som om fortælleren selv har været en del af handlingen.
Legekulturen præges i perioder af forskellige diller, f.eks. i 90erne dukkede en ny genre op, der var let at genkende ved sin æstetik, hvor ordene "Alle børnene ..." straks vækkede bestemte genreforventninger.
Ved parodier drejer det sig ofte om at gøre grin med noget eller nogen.
Rim og remser er svære at katagorisere, har dog nogle grundlæggende fælles træk: dels en enkel og klar markeret rytme og dels brugen af forskellige rim-former, fx. bogstavrim og enderim. Nedskrevet fremtræder de velordnede og skematiske. Brugen af rim og remser overleveres, dels fra voksne til børn og dels børn imellem. Det kan starte allerede ved puslebordet mellem voksen og barn i form af legeremse.
Pædagoger må overveje og afveje, hvordan de forholder sig til legekulturen. Nogen gange skal de udfordre og opfordre andre gange støtter man bedst ved at vende ryggen til.

Børn & Kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger.
Resume:
Alle begreber har rødder i virkeligheden, de er dog ikke specielt synlige i hverdagen, men når der sker en forvandling af virkligheden bliver de synlige for en stund. De italesættes, ikke som begreber, men som uenigheder.
Siden 1980erne er der opstået en opbrudssituation, hvor der spørges til, om de kulturbegreber og forestillinger der hidtil har været gældende skal tages op til revision og nye defineres, fordi der er sket en rivende udvikling på alle niveauer. (økonomisk, politisk, kulturelt, socialt og privat)
Thomas Ziehe mener, der finder en kulturel frisættelse sted, der sker en æstetisering af hverdagen. Tidligere var det kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner der definerede forståelsen og vurderingen af det æstetiske og dets betydning.
Trods den omfattende institutionalisering og pædagogisering mener Thomas Ziehe, at børn primært ikke socialiseres her, men gør det i den nye æstetiserende hverdagskultur med de uformelle læreprocesser.
Tidligere var opfattelsen at børnekultur var en professionelt formidlet kultur og ungdomskultur en selvstændigt organiserende kultur. Dette skel er under opløsning, børns måde at være sammen på har ændret sig drastisk igennem de sidste årtier, dette skyldes for en stor del medierne.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev kultur knyttet til det kendte hvorimod i slutningen af århundredet til det ukendte.
Kultur i den antropologiske optik ikke noget vi har, men noget vi ser med, en position vi taler fra. Viden er ikke blot sprogliggjort, kognitiv viden, men også ikke-sproglig viden, alt det, vi, ofte ubevidst, ved og fortæller med kroppen.

At skabe antropologisk viden om børn.
Resume:
Teksten vil præsentere nogle generelle overvejelser over feltarbejde som udgangspunkt for den antropologiske videnskab.
Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning.
Feltarbejde stiler mod indlevelse i menneskers hverdag for at få blik for de prioriteringer og logikker, der motiverer til handling og giver mening, uanset om de er erkendte eller ej.
Feltarbejde går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelser og forsøge at begribe mønstre og logikker, der kan forklare dem,uanset hvor i verden man befinder sig.
Deltagerobservation er en central del af feltarbejdet. Feltarbejdet bygger på deltagelse i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over det iagttagede.
Den etnografiske tilgang er dobbelt, den kræver både indlevelse og at være i stand til at holde distance. Man er nød til at kunne forstå for at kunne vurdere.
Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Tolkning er en uomgængelig del af etnografiske observationer, kunsten er åbenhed overfor forskellige tolkningsmuligheder.
Teksten kritisk over for at etnografiske metoder kan indfange børnenes perspektiv, da dette ikke fremkommer ved at studere børns udsagn og handlinger, men igennem den analytiske konstruktion og teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen i feltarbejdet.
Objektet for den antropoliske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster.
Konteksten er udtryk for et konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang. Vigtig at definere hvilken kontekst har størst betydning i den konkrete undersøgelse, analyse.

Indsamling af vittigheder.

Jeg valgte at besøge mit tidligere praktiksted SFO for 2.-4. kl. børn, da jeg skulle prøve at samle nogle vittigheder, fortalt af børn.
Den første vittighed jeg opfangede skete ude i indgangspartiet, hvor 2 drenge er ved at iføre sig regnbukser. Den ene siger pludselig helt umotiveret til den anden "Ved du hvorfor en bjørn har pels?", den anden griner fjoget og svarer "nej". "Fordi den vil se dum ud i regntøj" griner drengen der startede. Jeg spurgte ind til hvor han havde hørt denne vits, "fra min storebror", var svaret.
Ude på legepladsen er et par drenge ved at starte en konflikt, jeg afbryder og får dem afledt, ved at spørge ind til en god vittighed. Den ene siger " jeg kan en" og hiver sin mobiltelefon op af lommen. "Hvad gør uret når det er træt af at sige tik tak? Så lægger det en ny tak tik...." "Hvem har sendt den til dig?" spørger jeg. " Min kammerat" svarer drengen.
Nogle piger havde hørt drengene og mig. De kommer hen til os og den ene pige siger til mig, "Ved du godt man aldrig skal tage en vits med ud i regnskoven, fordi de kan let blive for vandet" Jeg griner og siger " hvor har du dog den fra?", hun svarer, "min far, han kommer altid med den, når han syntes mine vitser bliver for dumme".

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!
Resume:
Teksten tager udgangspunkt i loven om pædagogiske læreplaner og hvilke problematikker der kan opstå når børns kulturelle udtryksformer og værdier skal defineres i disse. Dette skyldes at det gamle børnekulturbegreb, der tager udgangspunkt i det udviklingspsykologiske perspektiv der har betragtet alderstilpassede kunstneriske og kulturelle oplevelser og pædagogiske tilrettelagte kreative aktiviteter, som et bidrag til børns kulturelle opdragelse, ikke dur, denne kan derfor ikke hjælpe til fortolkningen af børns kulturelle udtryksformer og værdier. I dag defineres børnekulturen som, kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De 2 første kultur for og med børn dækkes ind af det gamle børnekulturbegreb, det 3. sprænger til gengæld klassifikationen og dens forståelsesgrundlag, den bygger på at børn er kultur og selv er kulturskabende.

Pædagogiske læreplaner - set med det nye børnekulturbegreb.
- børn er både subjekter og objekter for egen kuturel dannelse
- at i forhold til 0-6 årigebørns kulturelle udtryksformer er "læring" forbundet med æstetisk formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade, angst og smerte, i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisiter, hvis man kan finde et mønster der gør dem brugbare. Men inger lærer at læse, stave eller regne af den grund. Rekvisitterne er kun midler for det egentlige: Den legende proces, der opleves som sjov, spændende og udfordrende. Indfinder den sig ikke, har hverken tal, bogstaver, ord eller ligninger nogen værdi.
- At processernes kvalitet afgøres af de deltagende - ikke af dem, der står udenfor med skumle hensigter.
- At voksne kan bidrage, når de deltager.

Ud fra denne definition af børnekulturbegrebet har Beth Juncker lavet et udkast til bekendtgørelsesteksten, som i punktform fortæller hvad børn har ret til.

Velkommen til min blog... Dette billede giver forårsfornemmelser :)