At skabe antropologisk viden om børn.
Resume:
Teksten vil præsentere nogle generelle overvejelser over feltarbejde som udgangspunkt for den antropologiske videnskab.
Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning.
Feltarbejde stiler mod indlevelse i menneskers hverdag for at få blik for de prioriteringer og logikker, der motiverer til handling og giver mening, uanset om de er erkendte eller ej.
Feltarbejde går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelser og forsøge at begribe mønstre og logikker, der kan forklare dem,uanset hvor i verden man befinder sig.
Deltagerobservation er en central del af feltarbejdet. Feltarbejdet bygger på deltagelse i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over det iagttagede.
Den etnografiske tilgang er dobbelt, den kræver både indlevelse og at være i stand til at holde distance. Man er nød til at kunne forstå for at kunne vurdere.
Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Tolkning er en uomgængelig del af etnografiske observationer, kunsten er åbenhed overfor forskellige tolkningsmuligheder.
Teksten kritisk over for at etnografiske metoder kan indfange børnenes perspektiv, da dette ikke fremkommer ved at studere børns udsagn og handlinger, men igennem den analytiske konstruktion og teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen i feltarbejdet.
Objektet for den antropoliske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster.
Konteksten er udtryk for et konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang. Vigtig at definere hvilken kontekst har størst betydning i den konkrete undersøgelse, analyse.