Indsamling af vittigheder.
Jeg valgte at besøge mit tidligere praktiksted SFO for 2.-4. kl. børn, da jeg skulle prøve at samle nogle vittigheder, fortalt af børn.
Den første vittighed jeg opfangede skete ude i indgangspartiet, hvor 2 drenge er ved at iføre sig regnbukser. Den ene siger pludselig helt umotiveret til den anden "Ved du hvorfor en bjørn har pels?", den anden griner fjoget og svarer "nej". "Fordi den vil se dum ud i regntøj" griner drengen der startede. Jeg spurgte ind til hvor han havde hørt denne vits, "fra min storebror", var svaret.
Ude på legepladsen er et par drenge ved at starte en konflikt, jeg afbryder og får dem afledt, ved at spørge ind til en god vittighed. Den ene siger " jeg kan en" og hiver sin mobiltelefon op af lommen. "Hvad gør uret når det er træt af at sige tik tak? Så lægger det en ny tak tik...." "Hvem har sendt den til dig?" spørger jeg. " Min kammerat" svarer drengen.
Nogle piger havde hørt drengene og mig. De kommer hen til os og den ene pige siger til mig, "Ved du godt man aldrig skal tage en vits med ud i regnskoven, fordi de kan let blive for vandet" Jeg griner og siger " hvor har du dog den fra?", hun svarer, "min far, han kommer altid med den, når han syntes mine vitser bliver for dumme".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Doris,
SvarSletdet læser sig som om det var et hyggeligt besøg og jeg synes opgaven fik du godt løst :)
Mange hilsener Chrissy
Hej Doris
SvarSletBare super, at du både fik bilagt konflikter og samlet vittigheder på en gang - og til og med en sms vittighed :-)