Animation

Jeg har valgt at sætte mine "kunstværker" lavet i paintnet ind som en animation, jeg har brugt linket i opgavebeskrivelserne http://imator.com/ som Helen foreslog som en mulighed.

Fotomanipulation

Jeg bliver nød til at takke Ralf for linket til photofacefun.com, det har været en fornøjelse at lege med og meget nemt, selv for mig:) Tænker det er noget jeg vil bruge i andre sammenhænge.

PaintNet

Så har jeg arbejdet i paintnet, det var faktisk ikke så nemt som jeg umiddelbart troede, så det er blevet til nogle lidt abstrakte billeder :)

Filmprojekt

Så fik jeg klippet filmen sammen, det var rigtig sjovt og en god erfaring til brug i andre sammenhænge.

Leg og medier

Opgave 1.

Jeg har valgt at lave en film i den første opgave, hovedpersonen i filmen er mit barnebarn Chrestine, som jeg er meget optaget af. Hun er 16 mdr. og er lige begyndt at interessere sig for diverse blomster i haven, jeg vil filme hende i haven og få hende til at plukke nogle blomster, som skal afleveres til bedstefar. Jeg vil bruge vores fotografiapperat og efterfølgende redigere det på Windows movie maker.

DKK-Helen aktivitet 3: Karina, Ilona og Doris


Vores praktiske forløb indeholder kirkebesøg, gækkebrev, påskeklip og påskefrokost for sfo-børn i alderen 6-8 år

Vi har valgt at have fokus på den praktiske del af traditionerne, og kulturen omkring pynt, skrive gækkebreve, påskefrokost og hyggeligt samvær.

Vi har en oplevelse af at mange familier i dag ikke gør så meget ud af disse traditioner, men at disse dage bare bliver regnet som ekstra feriedage. Vi vil derfor gerne være med til at holde traditionerne ved lige og videregive dem til børnene.

Vi mener både det antropologiske og det æstetiske kulturbegreb vil blive anvendt i dette forløb. Det antropologiske ved at få en snak i gang omkring hvad er påske, hvorfor holder vi fri i disse dage, hvilke traditioner forbinder vi med påsken og hvilke oplevelser har de omkring påsken. Det æstetiske ved aktiviteterne i det praktiske forløb.

Vi vil arbejde med kultur for børn og med børn, da vi har planlagt nogle faste aktiviteter, som børnene er med til at udføre.

Forløbet vil strække sig over de sidste 14 dage op til påske.

Vi vil starte forløbet med historiefortælling omkring påsken, hvorfor vi holder fast i denne tradition og bagefter kan børnene fortælle hvilke oplevelser de har haft med påsken.

De næste 2-3 dage går vi i gang med påskeklip, hvor børnene klipper og klistrer pynt til SFOen og hvis de har lyst kan de lave pynt til at tage med hjem. Der er også mulighed for at så karse i mælkekartoner.

Når der pyntet går vi i gang med at lave gækkebreve, børnene vælger selv hvem de vil lave disse til.

Vi laver en aftale med sognets præst, at vi besøger kirken en af dagene og præsten fortæller om kirkens påsketraditioner.

Som afslutning holder vi en påskefrokost, hvor forældre også inviteres. Dagen før frokosten koges æg og disse males og pyntes, nogle af børnene vælger denne aktivitet imens andre tager ud for at handle ind.. Den såede karse serveres også til frokosten. På dagen hvor frokosten afholdes er børnene med til borddækning og pyntning, der gås en tur i skoven og der klippes grene, som kan stå på bordet.

I alle dagene under forløbet vil der være historiefortællinger, sanglege, rim og remser som har forbindelse til påsken.

Kilde: En forenklet fremstilling af P. Duelund ”Den danske kulturmodel. En idepolitisk redegørelse”, 1995

Æstetisk kulturbegreb: Her lægges der vægt på, at der skabes kunst og kultur på et højt niveau. Man forventer kvalitet – men der er kun nogle få, der bestemmer, hvad der er passeligt og hvad der kan eller ikke kan accepteres som kulturelt. Der er mange der kun er passiv deltager her – ”brugere” måske. Idet der kun er få, der skaber. Men de deler gerne deres værker med andre, fx via udstillinger, musik, bøger, osv.

Antropologisk kulturbegreb: Er et meget bredt begreb, da det i modsætning til det æstetiske kulturbegreb siger, at der er kultur overalt, hvad angår det enkelte individs liv, det sociale fællesskab og samfundet overordnet.

Kultur for børn – tilpasset aktivitet, måske didaktisk tilgang, fx børnesymfoniorkester opvisning, biograf, museer, der udstiller for børn

Kultur med børn – at skabe, med barnet. Deltage på samme højde. At gå sammen med barnet til symfoniorkestrets opvisning, der speciel er for børn.

Kultur af børn – børns egen produktion og aktiv deltagelse.

5 eksempler fra praksis:

Æstetisk kulturoplevelse: Tage en gruppe børn med på museum og se en udstilling om vikinger, derefter får børnene til opgave at male eller tegne noget de har set på besøget. Pædagogerne er styrende i forhold til opgaven.

Antropologisk kulturoplevelse: Lade børnene lytte til et stykke fortællende musik. Børnene får bagefter lejlighed til at tegne deres individuelle/oplevelser følelser de har fået ud af musikken. Børnene styrer selv tegneprocessen.

Kultur for børn: Teaterforestilling som er produceret og tilrettelagt i forhold børnenes alder.

Kultur med børn: En rundboldkamp, hvor pædagogen styrer ved at være f.eks. dommer og børnene spiller kampen.

Kultur af børn: En leg eller aktivitet som børnene selv igangsætter og gennemfører uden voksen indblanding.

Hvornår anvende det ene kulturbegreb frem for et andet.

Det er svært umiddelbart at svare på spørgsmålet, fordi kulturbegreberne jo eksisterer side om side. Det kommer altså altid an på, hvor man vil hen med en given aktivitet. Desuden kan man bruge mere end bare et kulturbegreb samtidigt. Det er vel vigtigt for det pædagogiske arbejde, at man prøver på at holde balancen, at vurdere og afgøre, hvornår man kan og vil bruge de forskellige kulturbegreber. At man kan give de bruger man arbejder med et så stort refleksions område som muligt, men selvfølgeligt ikke større end de kan overskue.